Crosstrainer test – Sådan finder du de bedste crosstrainere

Crosstrainer test – Sådan finder du de bedste crosstrainere

Crosstrainer til hjemmetræning

Vil du gerne styrke og trimme hele kroppen, samtidig med at du opbygger en god form? Så er en crosstrainer et oplagt valg, når det kommer til træningsmaskiner.

Crosstrainers er både populære i fitnesscenteret og til hjemmebrug, og du kan sagtens tilføje maskinen til dit eget hjem også.

Her på siden gennemgår vi produkter, som alle har fået gode anmeldelser – enten i tests eller af officielle ekspertkilder, herunder Aftonbladet, eller er udvalgt som de bedst bedømte og mest solgte produkter hos diverse forhandlere.

Dette giver dig et godt overblik over markedets bedste produkter, så du nemt finder den bedste crosstrainer til dit behov.

LÆS OGSÅ: Motionscykel Test – Bedst i test


Sole E35 2020 crosstrainer – bedst i test i Norden og best buy

  • Kåret som bedst i test i Norden og best buy
  • Indbygget Bluetooth
  • Effektiv og glidende træning
  • Næsten lydløs
  • Pedaler med 2-graders hældning

Sole E35 2020 crosstrainer har fået titlen som bedst i test i nordens største test af crosstrainere. Derudover er maskinen ligeledes kåret som best buy. Du får altså en testvindende model, hvis du køber denne crosstrainer. Træningsmaskinen har indbygget Bluetooth, hvilket giver dig mulighed for at overføre alle dine træningsdata til din tablet eller smartphone.

Du vælger selv, om du vil bruge den tilknyttede Sole app eller en anden fitnessapplikation til at tracke din træning. Gennem tracking kan du bedre se dine fremskridt i træningen, hvilket for mange er en kæmpe motivationsfaktor.

Du indstiller crosstraineren efter ønske og personlig smag. Maskinen giver dig nemlig flere indstillingsmuligheder, og du kan derfor skræddersy træningen efter dine behov. Hele 10 træningsprogrammer tilbydes, hvilket giver yderst gode variationsmuligheder.

Træningen er effektiv og glidende med modellens fire hjul samt svinghjul på 11,3 kilo. Af modstandsniveauer vælger du mellem 20 forskellige. Betjeningen af maskinen er nem. Du anvender blot displayet, der er LCD-baggrundsbelyst og derfor også kan ses i mørkere lokaler.

Målene på crosstraineren er 209 centimeter i længden, 79 centimeter i bredden og 170 centimeter i højden. Den totale vægt af maskinen er 105 kilo, mens den maksimale personvægt er 170 kilo.

Ved brug af crosstraineren vil den næsten være lydløs. Dette er en god egenskab, når det gælder træningsmaskiner, der skal anvendes til hjemmebrug. På denne måde forstyrrer du nemlig ikke andre medlemmer af husstanden, men du kan i stedet træne løs.

Ønsker du at belaste dine knæ og ankler mindst muligt, er denne model også et godt valg. Pedalerne på maskinen har nemlig en hældning på to grader, hvilket reducerer knæ- og ankelbelastningen.

2-graders hældningen er udarbejdet i samspil med fysioterapeuter. Du kan derfor anvende maskinen med ro i sindet, uden du behøver at bekymre dig om hverken knæ- eller ankelskader.


Finnlo Crosstrainer Ellypsis E3000 – høj karakter fra Aftonbladet 

  • 7 pulsstyrede programmer
  • God karakter i Aftonbladets test af crosstrainere
  • Effektiv træning
  • Premium crosstrainer
  • Støjsvag drift

Finnlo Crosstrainer Ellupsis E3000 har fået en god karakter i Aftonbladets test af crosstrainers.

Maskinen er en Premium crosstrainer, hvor du får et væld af motiverende og varierende fitnessprogrammer. Vælg mellem syv forskellige pulsstyrede programmer og variér din træning. Med syv programmer at vælge imellem kan du afprøve et nyt program hver eneste dag i ugen.

Dette er et stort plus, da en varierende træning kan være med til at holde motivationen oppe. Vælg imellem 15 niveauer, uanset om du er øvet eller nybegynder.

Skal du genoptræne efter en skade, er træning på denne crosstrainer ideel – men maskinen er også god for anden træning end genoptræning.

Crosstraineren er støjsvag og er derfor en god fitnessløsning til hjemmet. Træner du derhjemme via maskinen, skal du ikke tage hensyn til fitnesscentrenes åbningstider.

Du træner blot i din bolig, når det passer dig bedst. Du forbrænder en masse kalorier på denne maskine, da du både får aktiveret muskler i overkroppen og i benene.

Maskinen måler 165 x 55 x 158 centimeter, mens den totale vægt er 69,7 kilo. Den maksimale brugervægt er 150 kilo.


Abilica Premium FC crosstrainer – bedste crosstrainer

  • Høj komfort
  • Yderst funktionel
  • Flot design
  • Maksimal brugervægt på 200 kilo
  • Lang skridtlænge giver god udfordring

Abilica Premium FC crosstrainer er kåret som den bedste crosstrainer i Premium kvalitet.

Du får en særdeles funktionel crosstrainer i et flot design – og som ikke koster en formue. Ønsker du at opnå gode resultater med din træning, er denne maskine specialudviklet dertil. Skridtlængden er lang med sin 51 centimeter.

Den lange skridtlængde kombineret med ni kilos-svinghjul betyder, at du får en kraftig modstand. Derfor er crosstraineren også for dig, der er øvet og har brug for lidt ekstra udfordring i træningen.

Den maksimale brugervægt er 200 kilo, hvilket er en af de højeste på markedet. Derfor kan alle anvende maskinen og styrke deres sundhed.

Træningen er fortsat skånsom mod dine led, da fødderne altid er placeret på pedalerne. Du kan selv justere crosstrainerens skinner samt pedaler i fem niveauer. Dertil kan du vælge at øge modstanden gradvist under træningen.

Alt dette er med til at ramme alle kroppens muskler på forskellig vis. Dette er klart en fordelagtig måde at få meget ud af træningen på.

Du flytter nemt crossmaskinen rundt derhjemme. Maskinen er nemlig udstyret med kraftige PVC-transporthjul. Er pladsen trang i hjemmet, kan du altså relativt simpelt få flyttet maskinen fra et rum til et andet. Vælg mellem 32 modstandsniveauer og 14 programmer på crosstrainerens computer-display og få en effektiv træning.

Modstanden er elektromagnetisk, hvilket også er kendt under betegnelsen EMS. Din puls måles gennem håndpuls, hvilket gør det nemt at tracke hårdheden af din træning.

Målene på modellen er 170 centimeter i længden, 65 centimeter i bredden og 183 centimeter i højden. Selve maskinen vejer 72 kilo.


Sportop E770 Crosstrainer – mest populære crosstrainer

  • Step, gå, jog eller løb
  • Motorstyret variabel skridtlængde
  • God brugeroplevelse
  • Blandt markedets bedste standard og mest populære
  • Sublim kvalitet

Blandt en af de mest populære crosstrainere er Sportop E770 Crosstrainer. Derudover er modellen også blandt markedets bedste standarder, når det kommer til crosstrainere. Du får en crossmaskine, der giver dig en træning ud over det sædvanlige.

Maskinen har nemlig en motorstyret variabel skridtlængde, hvilket betyder, at flere forskellige træningstyper stimuleres. Skridtlængden varierer mellem 45 centimeter og 66 centimeter. Derfor vil du veksle mellem step, gang, jogging og løb på maskinen.

Designet af crosstraineren er kompakt. Dette er dog ikke negativt – det giver dig blot den fordel, at maskinen er pladsbesparende.

Det pladsbesparende design er fantastisk ved maskiner til hjemmebrug, da det er de færreste, der har plads i boligen til kæmpe store træningsmaskiner.

Længden af crosstraineren er blot 142 centimeter. Dog betyder det kompakte design ikke, at der gås på kompromis med funktionaliteten. Tværtimod er denne maskine spækket med god funktionalitet.

Egenvægten på modellen er 122 kilo. Det gør maskinen rigtig robust og solid. Du vælger mellem 16 modstandsniveauer, 12 programmer, fire brugerflader og et enkelt pulsstyret program.

Displayet er multifunktionelt og baggrundsbelyst, og du kan derfor snildt træne i mørke lokaler. For at måle din puls under træningen skal du blot anvende pulsbæltet til brystet, som følger med maskinen.

Som sagt er længden af maskinen 142 centimeter, mens bredden er 85 centimeter, og højden er 165 centimeter. Den totale vægt af crosstraineren er 122 kilo.


Kettler Axos Cross P Crosstrainer – yderst robuste materialer

  • Mange smarte funktioner
  • 12 træningsprogrammer
  • 16 modstandsniveauer
  • Maksbelastning på 130 kilo
  • Et af de bedste LCD-displays
Bedste crosstrainer til prisen

Er du på udkig efter en crosstrainer, der er bygget i et yderst robust materiale, skal du købe Kettler Axos Cross P Crosstrainer. Modellen er fra 2014 og har et bremsesystem med elektronisk regulerbar magnetbremse. Svingmassen er på 14 kilo, hvilket giver en udfordrende træning.

Du vælger mellem 16 modstandstrin og 12 træningsprogrammer. Et af træningsprogrammerne er pulsstyret og er derfor helt skræddersyet efter din kondi og form.

Du vælger mellem crosstrainerens mange funktioner på LCD-displayet. Dette display er blandt markedets bedste. Information om puls, kalorier, o/m, hastighed, strækning og tid kan du blandt andet finde på skærmen.

Derudover kan du oprette fire forskellige brugerprofiler med hver deres brugerinfo. Dette er virkelig smart på en crosstrainer til hjemmebrug. Herved kan hele familien nemlig træne løs, og maskinen vil kunne kende forskel på hver jeres data og behov.

Til denne maskine kan du købe ekstra udstyr. Brystbælte, øreclips og håndpulssensorer til pulsmåling vil gøre det nemmere at tracke din træning. Når crosstraineren er opstillet, vil den måle 132 centimeter i længden, 62 centimeter i bredden og 169 centimeter i højden.

Derudover er den maksimale brugervægt 130 kilo. Maskinen er relativt nem at samle, hvilket klart er en fordel. Det betyder, at du ikke skal bøvle unødigt med at opstille maskinen, hvis du blot følger brugsanvisningen.


Powerme Crosstrainer – billig crosstrainer perfekt til hjemmet

  • Perfekt til motion derhjemme
  • Anvendelig for øvede og begyndere
  • 8 niveauer
  • Indbygget display
  • Maksimalvægt på 120 kilo

Den sidste crosstrainer i vores test er Powerme Crosstrainer. Denne crosstrainer er ideel til dig, der gerne vil træne derhjemme, men ikke har budget til at købe en dyr crosstrainer.

Denne maskine er nemlig særdeles billig, men du får fortsat en super god crosstrainer. Maskinen kan både anvendes af øvede og nybegyndere. Du indstiller blot maskinen på det niveau, som passer til dig og din kondition. Du kan vælge mellem otte forskellige niveauer.

Crosstraineren har et indbygget display. Her får du oplysninger såsom puls, hastighed, kalorieforbrænding, distance og tid. Via disse informationer kan du nemt presse dig selv i træningen til at performe bedre.

Derudover kan du bedre følge med i din træning for at se, om du forbedrer dine resultater med tiden. Maskinen har en elektronisk styret magnetbremse med tovejsrotation. Dette giver dig en fleksibel og god træning.

Modellen har transporthjul nederst på maskinen. Dette gør, at du nemt kan flytte crosstraineren væk efter brug.

Dette er især anvendeligt i mindre boliger, hvor du ikke har plads til at have maskinen stående fremme hele tiden. Selve træningsmaskinen vejer 31,5 kilo, har en bredde på 68,5 centimeter, en højde på 162 centimeter og en længde på 135 centimeter.

Den maksimale brugervægt er 120 kilo. Crosstraineren er det perfekte redskab til at træne derhjemme, uden du behøver at betale en formue for maskinen.


Crosstrainere bedst i test – markedets mange valgmuligheder 

Idet crosstrainere er så populære, som de er, er der efterhånden udviklet et væld af gode træningsmaskiner. Derfor har du mange valgmuligheder, og du kan altså nemt købe en crosstrainer, som er kåret som bedst i test.

Træning på en crosstrainer er rigtig fordelagtigt. Du træner både mave, ben, ryg og arme. Ud over at træne hele kroppen forbrænder du også en masse kalorier på træningsmaskinen.

Du kan selv vælge, hvor hård intensitet du vil træne ved. Har du lyst til en hård træning, skal du blot vælge en hård modstand på maskinen.

Har du derimod brug for en skånsom træning, giver crosstraineren dig ligeledes mulighed for dette. Her skal du blot træne på det mindste program med laveste modstand. Maskinen er derfor for alle.

En crosstrainer er et ekstremt godt alternativ til cykling og løb. Træning på en crosstrainer er skånsom for dine led og knæ, samtidig med at den er meget konditionsfremmende.

Du vil hele tiden have fødderne plantet på pedalerne under din træning.

Det betyder, at du undgår stød igennem kroppen som ved gang og løb. Dette er for mange altafgørende, da det mindsker risikoen for skader. Dertil bliver hele kroppen aktiveret, hvilket skaber en høj forbrænding.

Få tips til en nænsom træning til ømme fødder og ben her.


Kilder