Hvad ligger egentlig bag julesangen?

Hvad ligger egentlig bag julesangen?

Synger I de samme julesange rundt om træet år efter år? Og er det bare ord, der kommer ud, som synges fra bladet eller ligger udenad i munden? Så er det måske en idé lige at tænke lidt over, hvad det faktisk er man synger i de gode gamle julesange. Mange af dem handler om julemiraklet med Jesu fødsel som ”Dejlig er den himmel blå”, hvor de vise mænd ser en stjerne på himlen, og bruger den som vejviser for at finde det nyfødte barn. ”Et barn er født i Betlehem” handler også om fødslen af Jesu-barnet og historien om, hvordan han blev godt behandlet trods fattigdom og nød, og til sidst lovprises han. Det samme gør sig gældende for ”Det kimer nu til julefest”, der beskriver glæden over Jesu fødsel. Andre julesange handler mere om Gud, og hvordan vi lever videre i paradis efter døden som ”Dejlig er jorden”.

 

Juletraditioner i sangen

Men det er ikke alt, hvad julen og diverse sange til jul handler om i dag. Der ligger også en masse traditioner i julefesten i dag, som beskrives i sangene. Den hyppigt sungne ”Højt fra træets grønne top” er den første egentligt julesang, der beskriver, hvordan der danses om juletræet om aftenen d. 24. december, som en ekstra fejring og festlig begivenhed. Siden da har det været en yndet tradition at danse om træet med hinanden i hånden, mens man synger mange af disse dejlige julesange.

 

Historien bag julesangen

”Juletræet med sin pynt” beskriver på samme måde den juletradition vi har i Danmark med at pynte træet med juleklip og lys til det glimter og stråler. Teksten har hentet inspiration fra H.C. Andersen eventyr Grantræet, der fortæller om træets eneste ønske: at blive pyntet i en stue til jul. ”På loftet sidder nissen” fortæller om en anden gammel nordisk tradition, hvor man troede, der boede en nisse på loftet på gården, som kunne bringe held eller uheld alt efter humør. Derfor gav man ham grød for, at han skulle tilgodese folkene, dyrene og høsten på gården. Men i sangen må han slås med de sultne rotter for at beholde sin grød. ”Glade jul, dejlige jul” er skrevet specielt til at kunne synges uden akkompagnement til midnatsmesse d. 24. december, og er altså en komponeret til juleaften, og er julesang hele vejen igennem.