ANNONCE - Produktudvælgelsen baseres på vores egne analyser og research, men kun produkter fra vores kommercielle partnere inkluderes i indlægget. Derfor betragtes dette som en annonce.
Der findes delte meninger om, hvordan vinduespudsning gøres rigtigt, og hvilke teknikker man bør bruge. Derfor er der også mange rundt om i Danmark, såsom i Esbjerg og Varde, der har tendens til at kontakte en professionel vinduespudser. Man kan dog godt gøre det selv, hvis man har det rette udstyr og kender til bestemte teknikker. Herunder vil det blive udpenslet, hvordan man helt grundlæggende pudser vinduer og komme med tips til, hvordan man kan undgå striber.
Inden du går i gang med at pudse dine vinduer, så bør du tjekke karmen for svamp. Hvis den er inficeret, så kan du vaske karmen med Rodalon eller et andet svampedræbende middel. Hvis der ikke er et svampeangreb, så kan du bare tørre karmen grundigt af. Skrub skidt, snavs og fedt af.
Derudover bør du have to spande klar, hvor den ene indeholder rent vand, og i den anden er der sæbe. Så undgår du at skifte vandet meget ofte. Nu er du klar til at gå i gang. Du indsæber vinduet og bruger vinduesskraberen til at skrabe vandet af ruden.
Diverse vinduesskraber teknikker
Når du skal i gang med at pudse vinduerne, så bør du bevæge skraberen i én bevægelse. Start med at skrabe i det øverste hjørne og fortsæt derfra. Skrab derefter i en bevægelse der ligner et omvendt s. Derved overlapper du områder, som du allerede har skrabet, og dermed mindsker du chancen for striber. Du bør du huske at tørre overskydende vand væk fra din skraber og udskifte vandet, når det bliver beskidt.
Hvis du gerne vil undgå striber på dit nyvaskede vindue, så er der et par ting, som du bør være opmærksom på. For det første bør du ikke pudse vinduer i solskin, da det medfører striber. For det andet så kan vand fra vandhanen indeholde meget kalk, hvilket giver striber. Du kan derfor vælge at blande husholdningseddike i vandet.